Hawaii The Big Island 2

Startede dagen med 1 times yoga undervisning ved vandet, i bedste Hawaiian style. Efterfulgt af en dukkert i det “varme” havvand – kunne sagtens vænne mig til dette driverliv 🙂

 

Googlede mig til et sted blot 300 meter væk der serverede søndagsbrunch.

Kalikala Cuisine. De har ingen hjemmeside, men har en facebookside.

Mega hyggeligt sted! Og meget venligt personale, ejeren hjalp også lidt til ved bordene, men mest hygge snakkede han blot med gæsterne 🙂

Mens bordene blev fyldt op med gæster, sad jeg med min pc og skrev på bloggen – efter at have fået kodeordet “bestfood” til deres wifi.

Og kodeordet holdt stik!! Jeg bestilte Hawaiian style Huevos Rancheros… og den smagte endnu bedre end den så ud 🙂

Min “nabo” bestilte French toast (som jeg overvejede), og jeg overhørte at hun sagde til ejeren at det var de bedste French toast hun nogensinde havde smagt, og at hun havde smagt mange.

IMG_0966

Er egentlig ikke den store kaffe-elsker, medmindre vi snakker rigeligt med mælk & sukker eller whisky & flødeskum, men nu er jeg jo i Kona og i denne tid er der “Kona Coffee Cultural Festival” så tænkte sort kaffe skulle have en chance – det endte med at jeg drak 3 kopper! Lækker kaffe uden den der bitre harske eftersmag – Kona kaffe kan i den grad anbefales!

Det var min plan, at jeg vil have besøgt en kaffe-farm i dag, jeg skulle bare lige købe en ny bikini først…

Efter at have prøvet 5-6 forskellige fandt jeg Dén, og skulle bare betale og retur for at leje en bil. Det viste sig så at mit Master Card var spærret, eller det vil sige kreditten for denne måned var opbrugt, men den flinke hotlinemedarbejder hjemme i DK hævede kreditten og jeg kan shoppe videre 🙂

Men det krævede 2 forskellige opkald og en masse frem og tilbage, så besluttede at resten af dagen var bedre brugt på at slappe af og læse i min nye bog.

DCIM100GOPROGOPR0124.
Det obligatoriske ferie-fod-strand-udsigt-billede.

Om det er bogen der allerede giver pote, eller om Hawaii rasende hurtigt er kommet under huden på mig vides ikke, et er sikkert jeg tog det overraskende roligt at mit kort var spærret og at jeg ventede i telefonkø i 11 minutter fra min danske mobil. The subtle art of not giving a f…….

Brugte også dagen på at finde og bestille en tur op til toppen af Mauna Kea og en aften snorkle tur med Djævlerokker – men mere om det senere 🙂

Skriv en kommentar