Mandag var dagen, hvor jeg skulle op på toppen af Mauna Kea for at se solnedgang og stjerner.
Småsov ved 7-tiden da min seng begyndte at ryste, jeg troede først det var et lille jordskælv. Men det viste sig at være et meget centralt et af slagsen, nærmere bestemt rundt om hovedgærdet på naboværelset – man er vel på ferie…
Det sjove ved det hele var, at da jeg gik ud for at spise morgenmad, så jeg denne hænge på døren – det er sgu god hotel-humor 🙂
Mauna Kea er en inaktiv vulkan og en af de fem vulkanske toppe på Hawaii. Mauna kea betyder “hvidt bjerg”, fordi der tit er sne på toppen. Bjerget er med sine 4.205 meter det højeste punkt i staten Hawaii. Mauna Kea er også det højeste bjerg på Jorden, hvis man måler fra base til top, da basen er ca. 6.000 m under havets overflade.
På toppen står 10 teleskoper – verdens bedst beliggende astronomiske observatorier.
Som jeg skrev forleden havde jeg booket en tur – gennem “Mauna Kea Summit Adventures” https://maunakea.com
Fordelene ved at booke gennem et firma er efter min mening
1) Du skal ikke selv køre op og ned af bjerget i en lejet (dyrt forsikret) 4WD
2) Du får udleveret parka og luffer
3) En i dette tilfælde yderst informativ guide.
Med i denne pakkepris var også lækker varm lasagne, et stort stykke brownie, 1 kop varmt og en cookie – what is not to like 🙂
Nå…. men med mulighed for sne og frysegrader på toppen var der dømt varmt tøj. Så klokken 1330 under høj sol og små 29 grader, gik jeg iført lange bukser, top og tyk t-shirt med en rygsæk med trøje, hue, handsker, halstørklæde og vand til mødestedet i Kona. Google maps sagde 1,6 km og en gåtid på 22 minutter, jeg tænkte HA! det tager da ikke 22 minutter at gå sølle halvanden km og jeg fik ret, eller det vil sige delvist ret…. Det tog nemlig 38 minutter op af bakke og med indlagte pauser i hver en skygge der var at finde. Bilisterne gloede på tåben, der svedende som et svin kæmpede sig afsted i “efterårstøj” 🙂
Vi blev samlet op af en 16 personer bus – fordelen ved at rejse alene er at man får forsædet med det gode udsyn 🙂
Undervejs mod bjerget fortalte chaufføren – Jim – om øen, historien og de steder, planter, sten, knolde, veje, strande og dyr vi kørte forbi, faktisk holdt han kun talepause når han tog en slurk vand – 1 time og 50 minutter! Han var nu mægtig god og interessant at høre på, om ikke andet så selve studiet i at han kunne sige så mange ting i en køre 🙂
Ved visitations centeret ved 2.800 meter holdt vi ind og fik vores varme jakker og madpakker udleveret, efter en lille times højde-tilvænning begav vi os det sidste stykke mod toppen og solnedgangen.
Vejen til toppen er snoet og en stor del af den er lava-vej. Filmen ryster lidt pga det ujævne underlag, men det giver en god fornemmelse for opstigningen og hvis du tænder for lyden får du glæde af guiden Jim, der havde mere på hjertet 🙂
Få minutter efter vi landede på toppen begyndte solen at gå ned ude i horisonten.
Selskabet havde 2 busser på toppen. Efter solnedgangen kørte begge busser et lille stykke ned og satte 2 store stjernekikkerter op. Med en laserpen pegede guiden fra den anden bus mod himlen og fortalte om forskellige stjerner, som vi efterfølgende enkeltvis kiggede på gennem stjernekikkerten.
For ikke at ødelægge vores natsyn var kameraer og mobiltelefoner forbudt, så I må tro mig når jeg skriver at selv for en som normalt kun kan finde månen var det en fed oplevelse at være så tæt på stjernerne.
Omend BIDENDE KOLDT! Termometeret på bilen viste +3 grader celcius, men det blæser en del på toppen og vi kiggede stjerner i ca en time før vi fik serveret varm kakao og en cookie.
Turen i mørke ned af bjerget krævede dyb koncentration fra Jim så han slukkede mikrofonen og ret hurtigt var der snorkelyde fra hele bussen – altså bort set fra fra Jim.
Klokken 2200 landede vi i varmen nede i Kona 🙂
Rejsende tante Cat 