Beklager mit fravær, har været på farten eller ja det har jeg jo reelt set været siden 7. november 🙂
Men altså, havde booket en snorkle-tur ud til “Molokini Crater”. Molokini er et halvmåneformet, delvist nedsænket vulkan krater ud for Maui. På krateret nede i vandet har der dannet sig koraler, og dermed et rigt dyreliv. Der er ingen sandbund og derfor kun klart blåt vand med tonsvis af fisk m.m. i – siger rygtet! Fotoet er lånt fra google.
Stod op klokken 0520, smurte mig ind i klistret vandfast-koralrev-venlig-solcreme (minder meget om sinksalve til babynumser) og satte kursen mod den havn 30 minutters kørsel væk, hvorfra båden ville tage os ud. Dér blev jeg mødt af kaptajnen, der desværre måtte fortælle at turen var aflyst, alt mens han beklagede og samtidig sagde ting som “det er det fedeste sted at snorkle” smilede han over hele femøren, der var ingen sprogbarriere her, men helt klart en mimik jeg på ingen måde kunne tyde, så der gik lige små 10 minutter før det gik op for blondinen, at turen rent faktisk VAR aflyst pga lidt blæst – så kunne jeg godt have sparet mig at spise et glas søsygepiller 😦
Hvad gør man så klokken 6 om morgen på en søndag? Man trøster sig med Café Latte og karamelsirup hos den lokale kaffepusher, hvor byens betjente og brandmænd tillige sad – i fuld uniform – og vågnede over en bid mad og en kop.
Læste i Lonely Planet mens jeg drak kaffen, og besluttede at køre til Kahului og se på et marked med håndværkskunst. Fremme gik det op for mig, at det marked kun er der om lørdagen…
Okay okay så går jeg i det nærmeste shoppingcenter og ser om der er noget jeg ikke kan leve uden, det var dér pudsigt nok 🙂 🙂 Lige indtil jeg kom i tanke om, at jeg jo havde lagt begge mine kreditkort hjemme på B&B´en for ikke at have for meget med på bådturen. Så med 30USD på lommen gik jeg i stedet i biografen og så “The nutcracker and the four realms”, mens jeg nød en TripleMenu.
Eftermiddagen og aftenen blev brugt på at surfe på nettet efter nye kommende eventyr.
Mandag stod jeg tidligt op IGEN, der bliver ikke snoozet på denne ferie. Kørte til “Snorkel Bob´s ” og afleverede mit snorklegrej som jeg jo næsten ikke havde fået brugt – stadig mega bitter over den aflysning til Molokini!!
Besluttede at spise morgenmad på “Aloha Mixed Plate” da det lå på vejen retur til biludlejeren. Valgte et bord denne gang, men heldigvis var der ingen bedrevidende snakkesaglige kvinder denne morgen, derimod havde jeg den mest cool tjener jeg længe har mødt… “Hej min ven, hvad kan jeg hjælpe dig med…. baren er åben… vi har MaiTai, Mojito, Mimosa… alt hvad du vil have..” Vi snakker klokken 0815!
Kan man andet end elske sådan et sted! Hvis jeg nogensinde kommer til Maui igen, så skal jeg klart have morgenmad og drinks i lange baner på “Aloha Mixed Plate”, der udover at servere drinks meget tidligt, laver god mad og giver en mægtig god service med ægte smil – og ikke bare det der falske-jeg-skal-smile-så-det-smasker-for-at-få-drikkepenge-smil.
Stedet emmer af hygge og afslappethed, og så skader det jo ikke at det ligger helt ned til vandet med kig over til Lanai.
Det afslappede ved stedet afspejlede sig blandt andet i min søde tjeners påklædning/udseende. Jeg har glemt hendes navn, men vi snakker en dame med begyndende gråt hår, måske i starten af 50´erne iført baggy shorts fra Dickies, skringende pink sneakers, og Hawaiian-tatoos blandt andet på læggene. Ja jeg sneg mig til at tage et billede af hende, ikke for at vise hendes booty men de seje tatoos 🙂
Tror man skal lede længe efter en restaurant i Nyhavn i København, hvor ejeren synes at ens pink sneakers er helt i orden arbejdssko – altså medmindre man står i opvasken 🙂
Nå, jeg fik afleveret min elskede Jeep SUV – ved godt jeg sikkert gentager mig selv, men jeg VIL have sådan én når jeg bliver voksen… i mit næste liv 🙂
Jeg kom i god tid til lufthavnen, og brugte tiden på at studere mennesker… hen til skranken kommer en “ældre” dame med en håndtaske pakket til briste punktet samt en trolley for at foretage checke-in. Trolleyen viser sig at veje det dobbelte af den tilladte gratis vægt, så hun bliver opkrævet 20usd (ligesom alle os andre), damen tager kontanter frem, personalet bag skranken siger “vi tager kun imod kredit kort” Damen begynder at jamre, hun har ikke kredit kort, kan de ikke tage kontanter, hun har betalt i dyre domme for sin billet (max 100USD) osv osv… lang snak frem og tilbage – personalet står fast. Så sker der simpelthen det uheldige, at damen får et ildebefindende og grædende må sidde ned på jorden og bede om vand. Personalet er stadig ret kølig “har du en kop så kan jeg skaffe dig noget postvand…” Damen får postvand, personalet bløder op og tager hendes kuffert med GRATIS, og på mirakuløs vis fik damen det voldsomt bedre. Faktisk så godt, at hun var frisk nok til at komme med en kommentar til rengøringsmanden, om at hans skjorte og moppen passede i farven…
Note to self! Må lære at græde på kommando. 20 dollars hér og 20 dollars dér… 🙂
Turen til Molokai bød på en del turbolens – det mærkes tydeligt i et lille propelfly!!
Rejsende tante Cat 