Honolulu baby!! 3 dage i denne by og jeg er forelsket 🙂
Er hjemmefra og undervejs på rejsen, af guide-websider og folk & fæ, blevet “advaret” om Honolulu – skrækkelig storby, alt går så hurtigt, mennesker alle vegne, du kommer ikke til at kunne nyde det…. der må jeg bare sige at dét er på ingen måde kommet til at holde stik!
Ja da Honolulu har lige lidt mere fart på, end resten af øerne/byerne jeg har besøg de sidste par uger, men vi snakker på ingen måde hæsblæsende stress! Og folk har stadig tid til hinanden.
Det jeg er vild med i Honolulu kontra “ude på landet” er, at her er busser der kører hver 15. minut, og ellers så ligger det meste indenfor slentre gåafstand.
Slentret… er lige præcis hvad jeg har gjort siden jeg kom. Har udforsket Waikki Beach – den holder 100% – og nær området. Hilton har et gigantisk resort helt ned til vandet, med tretusindetrehundredeogseksogfirs værelser! Det hedder Hilton Village og ja det er som en lille landsby. Små 15 minutters gang fra Hilton Village ligger Ala Moana shoppingcenter, der med sine 348 butikker vist nok er verdens største – det skriver Lonely Planet, hvad ved jeg… måske Dubai har overhalet indenom siden min guidebog gik i trykken?! Uanset, så bare det at slentre omkring på etagerne i centret og se på mennesker er nok til at mætte én. Nederst i centret lige dér hvor bussen kører “hjem til mig”, ligger en Foodland Farms. Hvis der nogensiden har været et amerikansk koncept vi burde tage til os så er det Foodland Farms – en fødevarebutik med almindelige madvarer naturligvis, men ikke overvældende, det der primært ér er salatbar, frugtbar, og en bar med varme retter, fiskeretter, kager you name it! Så tager man en foliebakker og øser det op man vil have, det bliver vejet ved kassen og bum du har fx varm BBQ-kylling og salat til aftensmad i lige præcis den mængde du kan spise. Single-spiserens paradis-supermarked! Eller mit i hvert fald 🙂
Igår var jeg til min første Thanksgiving dinner nogensiden, i Hilton Village, samtidig med at der blev afholdt en Luau – maden, showet, gæsterne… fuldstændig som man forestiller sig, eller har set på film 🙂
Aloha betyder kærlighed og hengivenhed – sagde vores Luau-vært, lige før han ville have os alle sammen til at kramme den/dem vi stod ved siden af. Jeg kiggede noget skræmt på min asiatiske borddame i start tyverne, og hun kiggede endnu mere skræmt på mig så på god dansk manér rakte jeg hånden frem – dét faldt i god jord. I midten af vores bord sad en familie på tre, hvor faren ramte buffeten hele tre gange, hver gang for at komme retur med et nyt bjerg på sin tallerken – imponerende! For den anden bordende sad et engelsk ældre ægtepar, de mindede pænt meget om Hr og Fru Hyacinth Bucket, manden brummede stille og glattede ud hele tiden, mens hun skræppede op om det hele 🙂
Luau-værten ville have håndsrækning fra alle dem der var nygifte, eller bare stadig vildt forelskede… “Hr Hyacinth” rystede kraftigt på hovedet, og gjorde tegn til Fru Hyacinth om at tage hånden ned 🙂 🙂
En aften i underholdningens tegn bestemt!
I dag fik jeg min første undervisning i surfing, og jeg er naturligvis et kæmpe talent 😉 Ej spøg til side, det var overraskende nemt selvom jeg da også væltede en enkelt gang eller to…
Rejsende tante Cat 