Oahu 2

Med den forrygende start jeg havde første gang/dag på et surfbræt, måtte det prøves igen, så igår tog jeg igen hen til Faith Surf School på Waikiki beach. Der var lige taget en instruktør ud med 5 elever, og jeg gad ikke vente 2 timer til næste hold. Fik en trøje og et begynderbræt og begav mig ud i bølgerne…

De to første bølger fangede jeg ikke rigtig, men så fangede jeg én hvor jeg kom op at stå 🙂 Selvom jeg hurtigt mistede balancen var jeg henrykt over succesen og padlede ud igen. Missede et par bølger, jeg ikke fik fanget rigtigt, men så fangede jeg én igen… fik rejst mig op på boardet mens jeg fløj afsted hen over vandet – med kurs direkte mod en surfer-dude der sad overskrævs på sit board mens han filmede nogle surf-elever.

Gjorde mit bedste for at undvige ham! Men imens jeg gentog SORRY SORRY SORRY fløj jeg ind over spidsen på hans board, og mærkede hans kamera – vi snakker et pænt stort kamera i et vandtæt hus med et håndtag i hver side og desværre ikke et lille fikst goPro – ramme mig i panden. Var ret sikker på den var gal, så holdt mig for panden/øjet, smed mig ned på boardet – ja den er god nok jeg stod faktisk stadig op bum bum!! Begyndte at padle ind mod land med en arm, og så at der kom blod på boardet… det var hér panikken spredte sig en lille smule i kroppen – ikke over at bløde eller være kommet til skade, næ over at jeg har læst at hajer kan lugte blod i vandet flere hundrede kilometer væk…. lidt længere inde mod land flød to mænd i nogle luftmadrasstole, jeg råbte dem an “guys I need help getting in now!” De kiggede begge helt roligt på mig og den ene svarede “Why? What´s wrong?” Fjernede hånden for øjet og sagde “This!” Ja ja jeg forstår da at lave drama og skabe panik, at dømme ud fra deres ansigtsudtryk 🙂

Netop som den ene mand var begyndt at trække mig ind, blev vi indhentet af surfer-duden med kameraet, som så træk mig resten af vejen ind. Hans første kommentar til mig var “Du kunne bare have undveget mig…” No shit Sherlock!! Hvad tror du jeg prøvede på?! 🙂

I vandkanten kom min surfboard-udlejer hen, og hjalp mig op til livreddernes tårn, de kiggede hurtigt på hullet i panden/brynet og bestilte en ambulance.

Hvor mange skal der til at køre en ambulance i Honolulu? Svaret er FIRE! To til at skubbe mig på båren – jeg måtte ikke gå selv –  og to til at holde fanskaren væk eller noget…

Fremme ved hospitalet fik jeg dog lov til selv at gå ind, altså fulgt af chef-paramedicineren som gav mine oplysninger til sekretæren. Jeg satte mig i venteværelset, der lignede et hvert andet dansk venteværelse, og så startede pengemaskinen for alvor….

Sekretæren bad om mine data igen, samt forsikringsoplysninger – som naturligvis lå hjemme på kroen…

Jeg forsøgte at ringe til min rejseforsikring og netop som jeg kom igennem blev mit navn råbt op, så måtte lægge på. Bag en skærm i venteværelset sad en mand ved en computer, iført helddragt, latex handsker, mundbind, hue og svømmehals-futter, han havde lige et par spørgsmål… “Har du indenfor de sidste 6 måneder rejser udenfor USA?” Svarede Nej men kom så i tanke om øhhh jo jeg bor i Danmark 🙂 “Har du indenfor de sidste 3 måneder haft tuberkulose? Jeg må have lignet én der på ingen måde forstod spørgsmålet, for han uddybede “ja du ved hostet blod op og haft feber?” Så spurgte han om en masse børnesygdomme, og alle de samme spørgsmål man svarer på inden man giver blod i Danmark, til sidste fik jeg målt mit blodtryk og taget temperatur.

Retur i venteværelset kom en læge og en kvindelig lægepraktikant hen til mig, hev forbindingen op og konstaterede at jeg skulle sys, hvorefter de gik.

Så kom sekretæren igen, hun havde lige nogle flere papir…

En sygeplejerske kaldte mig ind i et undersøgelsesrum, hun spurgte om stort set det samme som manden bag skærmen, og målte mit blodtryk igen. Bagefter blev jeg vist ind i et behandlingsrum, hvor jeg skulle ligge på briksen. Lægen kiggede ind, rodede i nogle skabe og gik så igen.

Så kom der to mandelige lægepraktikanter ind, de skulle lige skylle mit sår. Mens de var igang kom lægen retur – han ville lige bedøve mig inden at de skyllede færdig. De gik, han bedøvede og gik. Den ene lægepraktikant kom retur og skyllede efter. Læge kom retur og endelig blev jeg syet – 3 sting. Lægen forklarede, at for ikke at lave for mange tråd-ar i ansigtet lagde han kun 3 sting, selvom flængen var 3cm.

Sygeplejersken kom igen, lagde en forbinding og forklarede hvordan jeg skulle pleje såret, målte mit blodtryk endnu en gang og så var jeg ellers udskrevet.

Tre timers opmærksomhed fra 7 hospitalsansatte og 4 ambulancefolk, for den nette sum af 11 tusinde danske kroner. Gudskelov for min rejseforsikring!!

Et “hul” i panden lægger en dæmper på ferien, må ikke bade/svømme eller være “vild” de næste 5 dage… havde allerede lejet en bil for i dag og i morgen, nu blev det blot roadtrip uden surfing og snorkling.

I formiddags hentede jeg bilen, lagde vejen forbi surf-biksen som lovet og forsikrede dem om at jeg var i live og ved godt mod, og fremviste mine “krigsbilleder” 🙂

Lidt billeder fra igår langs Waikiki Beach efter skadestuebesøget, og fra i dag langs kysten op til Ka´ena Point State Park…

Har siden første dag jeg kørte bil herover set skriften “X-ing ahead” på kørebane hist og her og tænkt “exing… hvad?” i dag gik det så endelig op for mig!! Ikke “EX” men “CROSS” som i fodgængere der krydser… Selv kloge blondiner, der ikke kan li smagen af koriander, kan være sløve i optrækket 🙂 🙂

I får lige et stemingsbillede fra kroen også, hvor familien i skrivende stund – helt vilde af begejstring – er igang med at pynte op til jul oveni i alle dukkerne 🙂